I PPR og i Åben Rådgivning har vi i løbet af det sidste år oplevet et stigende antal henvendelser fra forældre til børn, som opleves som ængstelige.
Af denne grund overvejer vi i PPR at starte et gruppebehandlingsforløb for børn med angst i efteråret 2015, og vil i den forbindelse høre, om der er interesse for et sådant tilbud.
Der vil være tale om programmet ”Cool Kids”, som er et evidensbaseret program, der bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi. Behandlingsprogrammet er udviklet i Australien og bliver aktuelt udbudt flere steder i Danmark med god effekt i forhold til at afhjælpe angstlidelser hos børn.
I ”Cool Kids” lærer barnet en række færdigheder, som skal gøre det i stand til at håndtere sin angst. Forældrene lærer samtidigt hvordan det kan støtte barnet i at udvikle og gøre brug af disse færdigheder.
Cool Kids i Glostrup Kommune:
Kommer til at løbe over 10 gange, hvor både forældre og barn deltager i ca. 2½ time ad gangen
Vil ligge i eftermiddagstimerne fra ca. kl. 17
Vil rette sig mod børn, hvor angst er den primære problematik. Børn med en autismespektrumforstyrrelse , ADHD eller moderat til svær depression er ikke målgruppe for dette forløb.
Hvis du tænker, at dette tilbud vil være af interesse for jer og jeres barn, så er I meget velkomne til at kontakte psykolog Mette Klagenberg ([email protected]) eller Ragnhild Ludvigsen ([email protected]) for flere informationer. Udover kontaktoplysninger bedes I oplyse jeres barns alder, den primære problematik og barnets aktuelle skoletilbud.
Dette er i første omgang en afsøgning af interesse for tilbuddet og det er på ingen måde forpligtende at meddele sin interesse.
Med venlig hilsen
Kirsten Jungersen, Psykologfaglig leder, PPR