Der kan ofte være delte opfattelse fra forældrenes og lærernes side hvad udfordringer er; er det en udfordring at lære at være mere social, at kunne deltale i flere aktiviteter, lave flere opgaver eller hjælpe de andre elever? Det kan ofte være det, som lærerne opfatter som udfordringer, jo, det er da udfordringer, men det er på det faglige område, børnene har brug for at blive udfordret først og fremmest.
At skulle sidde og farve bogstaver, skrive det samme bogstav side op og side ned, lære alfabetet, lægge 1+1 sammen, når man måske allerede kan gange og dividere og har lært sig selv alfabetet, giver ikke lysten til at være med i timerne, være social eller finde opgaver selv – tværtimod, så bliver de udfordringer børnene selv finder på ofte at dagdrømme eller drille - derfor kan det også være svært at forstå, at barnet har brug for udfordringer, for hvorfor skal et ”dovent” barn, eller et barn der laver ballade ha´ udfordringer, når det ikke engang kan tage sig sammen til at opføre sig ordenligt?
Det skal det, for at kunne føle sig rigtig, føle sig set og hørt, for at blive glad, for at få næring til at komme videre og vide, at der er en grund til at gå i skole, og ikke føle sig ligegyldig.
Mange får heller ikke de faglige udfordringer de har brug for, da mange, f.eks. lærere, tror, at det kan barnet ikke klare, hvis det ikke engang kan lave de opgaver, de andre i klassen laver. Men det er ikke nødvendigt at barnet får opgaver det kan løse på én gang, hurtigt, eller på samme niveau som de andre, men at det er opgaver, som er svære nok til, at der skal tænkes godt og grundigt, så hjernen bliver brugt og holdt i gang – for så bliver der lige pludselig overskud til så meget andet, i stedet for at bruge alle kræfterne på kun at sidde og tænke: ”jeg keder mig”.
Det er ikke kvantiteten, men kvaliteten der tæller – for det er der udfordringer i.
Fra: Fokus på højt begavede børn (Facebook gruppe)